– Norske unge afviser EU på et oplysningsgrundlag, de aldrig har fået
Unge nordmænds kendskab til forholdet mellem Norge og EU er lavt, og de ønsker ikke medlemskab. Det havde jeg heller ikke gjort, hvis jeg troede, at Norge vil blive røvet og udnyttet, skriver Agnes Lenz Mathiasen, der de sidste syv år har boet og arbejdet i Norge.
Av Agnes Lenz Mathiasen, praktikant i Europabevegelsen. Denne teksten ble først publisert i Altinget.dk.
Foto: Europabevegelsen, Canva
Efter at have boet syv år i Norge har jeg fået godt styr på norsk historie, liv og kultur. Men unge nordmænds forhold til Den Europæiske Union, synes jeg er svært at forstå.
I august kunne det norske Altinget fortælle, at bare 24 procent af nordmænd under 30 ville have stemt ja til et medlemskab i unionen, og aldersgruppen markerede sig dermed som den mest skeptiske i forhold til EU.
Jeg var meget overrasket, da jeg læste tallene. Mine jævnaldrende, som så ofte klager til mig om told og dårligt udvalg i butikkerne? Mine jævnaldrende som tager på udveksling via Erasmus+ eller læser medicin i Polen?
For mig er spørgsmålet om EU åbenlyst. Der findes ikke noget bedre alternativ. Og jeg er ikke alene. 91 procent af alle danskere mener, at de har gavnet af et EU-medlemskab.
Selv Enhedslisten vil ikke længere kæmpe aktivt for at få Danmark ud af EU og anerkender unionen som en vigtig politisk kampplads.
EU er fraværende i norsk undervisning
Norge er jo, i modsætning til Danmark, ikke medlem af den Europæiske Union, efter landet stemte nej i 1972 og 1994. Nu er der gået 31 år siden sidste afstemning – og skepsissen fastholdes.
Så hvorfor er unge nordmænd så skeptiske overfor EU?
Er modstanden gået i arv fra de sidste to folkeafstemninger? Vækker norsk nationalisme virkelig så mange følelser? Eller er det højredrejningen af norsk ungdom, som skal have skylden?
Svaret viser sig måske at være mere simpelt end det. Både EØS-udredningen "Norge og EØS: Utviklinger og erfaringer" fra 2024 og en opinionsundersøgelse fra NUPI fastslår mangelfuld kundskab om EU og EØS.
Og når valget er mellem det, man kender og det ukendte, så er jeg ikke længere så overrasket over, at man stemmer nej til et EU-medlemskab.
EU og EØS bliver næsten ikke nævnt i den norske undervisning, og EØS, EFTA og EU er fortsat ikke en del af kompetencemålene i den norske grundskole.
Heller ikke på gymnasiet vies europæiske spørgsmål meget plads. Som følge af dette, er det bare to ud af ti unge nordmænd, der føler, de har god kendskab om EU og EØS.
Unge føler sig ikke klædt på til at vælge
At vælge betyder, at man bestemmer sig for en ting som man, efter nærmere overvejelse, foretrækker blandt to eller flere muligheder. Hvad sker der, hvis man fjerner den nærmere overvejelse – kan man så snakke om et egentligt valg?
Efter nogle måneder som praktikant i Europabevegelsen, kan jeg bekræfte dette.
Vi bliver ofte mødt af kommentarer om at "EU kommer til at tage hele oliefondet", eller "det er EU som er afhængigt af Norge og ikke omvendt" – to ting som simpelthen ikke passer, men som fint viser, hvorfor nordmænd ikke ønsker medlemskab.
Det havde jeg heller ikke gjort, hvis jeg troede at Norge vil blive røvet og udnyttet.
Nordmænds hverdag er i stor grad, og meget mere end de selv er klar over, påvirket af EU. Norge har over 100 aftaler med Den Europæiske Union, så et internationalt samarbejde er muligt. Men i modsætning til danskere, så er nordmænd ikke med til at bestemme over egen lovgivning.
Indtil videre har Norge indført over 14.000 love og regler fra unionen, og tallet kommer højst sandsynligt til at vokse.
Snart skal Island stemme om EU, og det havde undret mig, hvis ikke det satte gang i en samtale om en folkeafstemning her i Norge. Men at lade unge fravælge et europæisk fællesskab på baggrund af utilstrækkelig undervisning og kendskab er uansvarligt.